Solbeskyttelse i toej

Den stigende tendens indenfor udendørs tøj nu om dage, er at gøre tøj UV beskyttende, og i samme øjemed give et tal på, hvor meget tøjet beskytter. Der findes nogle helt bestemt kriterier for, hvordan denne karakter gives. Men virker det nu også, og køber forbrugeren rent faktisk, et UV afvisende produkt, som beskytter og hjælper præventivt mod solskader? Denne guide vil gennemgå basal forståelse for, hvad UPF rent faktisk er, samt give et indblik i den teknologiske research, og forhåbentligt hjælpe dig i dit køb af UV beskyttende tøj.

Basal information om UV

I sollys findes der en stor vifte af forskellige stråler, og heriblandt har vi UV stråler. Videnskabsmænd har påvist, at langvarig udsættelse for UV stråler, kan medføre solskader af forskellig art, hvoraf den værste er cancer. De to vigtigste faktorer mod UV beskyttelse, er solcreme og det tøj, du har på.

Alle typer tøj begrænser, på et eller andet niveau, den mængde skade der forvoldes din hud – så for et beskyttelses udsyn er det altid positivt, at bære tøj udendørs. Der er gået mode i at tilbyde kunder UV beskyttende tøj, så de mærker af tøj, der bedst begrænser solskader, er udstykket med et UPF mærke (Ultraviolet Protection Factor), hvor denne talværdi skal informere forbrugeren om, i hvor høj grad tøjet beskytter mod UV. Den korte forklaring er at 15 betyder “Godt” og 50+ betyder “Fremragende”, humlen er derfor, jo højere værdi, jo bedre!

Nogle mennesker er mere udsatte end andre mod solskoldning. Der findes en række faktorer, som kan påvirke menneskers forskellighed i dette omfang. Hud er ikke bare hud, og man vil ofte se at folk med hvid hud, får hurtigere solskader, end folk med mørk hud eller solbrændt hud. Dette skyldes den beskyttende effekt af pigmentering i huden, som er kroppens egen beskyttelse mod solens UV. Børn er meget udsatte, og folk der spenderer meget tid nær overflader der reflekterer sollyset (vand / sne) er det også.

Falsk tryghed

Forskere ved det Teknologiske Institut har påvist at beskyttelsen mod de skadelige UV stråler kan falme over tid, og man vil opdage at det produkt, der engang virkede, måske ikke længere virkede. Det kan være en dyr affære, at blive ved med at købe UV beskyttende tøj, hvis de kun holder til enkelte vaske. Argumentationen, og kritikken går på, at man har påvist at UPF mærket bliver testet kun én gang, og det er ikke efter en vask. Så når tøjet er stærkest, bliver det testet. Tag derfor mærkningen med et gran salt, og husk på, at du ikke skal give afkald på solcremen, da det er denne du kan regne mest med. Når man køber UV beskyttende tøj, er det også vigtigt, at tøjet ikke er for lille, da man vil opdage at jo mere trukket ud overfladen bliver (fordi det er for lille) jo mindre vil det beskytte. Forsøg derfor, for så vidt muligt, at undersøge, hvordan dit mærke tester deres tøj. Der findes nemlig stor variation her, nogle fifler med resultaterne, andre viser det faktiske. Du bør købe tøj, der er testet under “dagligdags forhold” og heraf gælder også tøjvask.